”Det var da dagens store mirakel!”

Sådan udbrød en pige ved årets sommerevent i Ringsted kort efter, at hun havde været meget sur og vred på Gud. Læs mere herunder.

I sidste uge havde vi sommerevent i Ringsted, som vi har haft i over fyrre år hver sommer. Som altid var der mange skønne historier, man kunne fortælle. Her får I en lille historie fra den sidste dag fortalt af vores landsleder Dorthe.

Hvor er nøglen til traileren?
Vi ankom sidste dag i højt humør og klar til at åbne traileren og finde kreating, bålfad og meget mere frem. Men hvor var nøglen til traileren? Den var blevet væk. Børn og forældre begyndte at ankomme, og et par af de frivillige og børnene forsøgte at få traileren op uden held. Der blev bedt og kæmpet, men ingenting virkede. På et tidspunkt udbrød en pige: ”Jeg er virkelig sur på Gud nu. Jeg synes ikke, han er særlig sød. Han kunne jo sagtens åbne den trailer, men det gør han ikke!”

Dagen inden havde vi talt om, at Gud altid gerne vil hjælpe men tit gør det på en anden måde, end vi lige havde forestillet os. Jeg havde vist dette billede herunder med fire tegnede børneansigter på for at symbolisere, at Gud gerne vil hjælpe, når vi er bange, kede af det, har dårlig samvittighed eller har brug for en god idé.

Vi snakkede lidt frem og tilbage om situationen og nogle af os tog en selfie, som vi kaldte: ”Kan I huske den gang, vi havde glemt nøglen til traileren”-selfie.

Pludselig fik en af de frivillige en god idé. Hun blev nemlig ved med at tænke på en stor gul skruetrækker, som hun havde derhjemme. Hun skyndte sig hjem og hentede den, og så blev der ellers sat hårdt mod hårdt. Vi holdt vejret i spænding…

Traileren gik op! Et højt brøl af glæde lød ud over Nørregade. Hurtigt gik børn og voksne i gang med at tømme traileren og fik sat gang i bål, leg og krea.

Pigen, som havde været sur på Gud, kom over til mit kreabord, satte sig ned og udbrød med et stort sejrrigt smil: ”Det var da dagens store mirakel!” Selv synes jeg måske nærmere, at det skulle være årets mirakel, men da jeg fik tænkt over det, kunne jeg ret godt lide den sætning. Det var ikke årets mirakel – men dagens! Gud hjælper hver dag – men med forskellige ting og på forskellige måder.

Flere bønnesvar
Og det var i det hele taget tydeligt i disse dage. Der var så god lydhørhed under bibelhistorier, og børnene havde mange bønneemner. En pige bad om forbøn for en klassekammerat, der blev mobbet, og næste dag i skolen stoppede mobberiet. Så bad hun om forbøn for sin nye cykel, der var blevet stjålet, og næste dag havde nogen opdaget sådan cirka, hvor den var endt, så der var håb om at finde den.

“Her var der altid plads til alle”
En dag kom en mor kom forbi med sine børn. Hun boede ikke i området men skulle besøge nogen. Hun fortalte, at da hun var barn, boede hun her, og der var der et telt med børnemøder hver sommer. Vi kunne så fortælle, at det faktisk var os, der også var der dengang. Hun fortalte, at selvom hun var flyttet fra området som 4-5-årig, havde hun aldrig glemt det telt, for det havde været så tydeligt, at her var der plads til alle. Sikke en opmuntring at så lille et barn kunne mærke stemningen og huske den så mange år senere. Det var en opmuntring for os om, at det, man gør, ikke er forgæves.

Mange nye børn og voksne
I løbet af de tre dage mødte vi mange nye børn og forældre, som heldigvis hurtigt følte sig hjemme og hyggede sig. Vi håber at se dem til august, når klubben åbner igen.

Hvis I har brug for hjælp med et lignende event, så se mere her eller kontakt os!

Kærlig hilsen
Børn & Tro