Medlemskaber er meget betydningsfulde for os! Læs mere i denne mail om hvorfor – og hvordan du kan være med.
Medlem af Børn & Tro
For at Børn & Tros givere kan modtage skattefradrag for gaver, skal vi have 150 medlemmer. Hvert år falder nogle af de nuværende medlemmer fra pga. alderdom eller af andre årsager. Derfor vil vi gerne slå et slag for flere medlemmer.
Mange bække små…
Et medlemskab koster 150 kr. om året og opkræves via Betalingsservice i marts. Kontingentindtægterne giver os et skønt ekstra økonomisk boost hvert forår. Vi kigger altid på de mange indbetalinger med stor glæde og taknemmelighed. De er virkelig et bevis på, at mange bække små gør en stor å.
Klik og tilmeld
Hvis du ønsker at blive medlem, kan du klikke på linket her.
Gaver til Børn & Tro
Vores økonomiske grundlag er primært baseret på gaver, og vi er meget taknemmelige over alle jer, der støtter os fast eller sender en gave i ny og næ.
Ønsker man at tilmelde sig en fast gaveoverførsel via Betalingsservice, kan man klikke her. Du skal blot anføre i kommentarfeltet hvor ofte, vi skal trække pengene. Det kan være hver måned, hvert kvartal, en gang om året – eller hvad du nu foretrækker.
At hjælpe lokale kirker med at række ud til nye børn!
Alle indtægter og gaver bliver naturligvis brugt i overensstemmelse med vores formål: At hjælpe lokale kirker med at række ud til nye børn!
Medlemmer har stemmeret på årsfest
Hvert år afholder vi en årsfest, og her har alle medlemmer naturligvis stemmeret. Næste årsfest bliver lørdag 5. april kl. 13 i Vejle.
Kærlig hilsen
Maj og Dorthe
Børn & Tro
