Engel 2026

Nye engle er landet på vores kontor

Udgivet 18. september 2026

AF Dorthe

Sidste år udgav vi nogle små engle med en bøn og et bibelvers på, og de blev taget rigtig godt imod. I år udgiver vi derfor en ny engel. Den kan f.eks. bruges til uddeling i forbindelse med Halloween eller jul.

Aldrig har vi sendt så mange pakker…
Da vi udgav vores første engel sidste år, oplevede vi en kæmpe interesse fra kristne i hele Danmark og med meget forskellig kirkebaggrund. Vi har vist aldrig nogensinde før sendt så mange pakker afsted på så kort tid. Det var utrolig rørende at tænke på de mange hjem og kirker, der havde valgt at bruge vores små engle til at pege på lyset, mens Halloween bragede løs omkring dem.

Hvis du ønsker at læse mere om, hvordan forskellige kirker og enkeltpersoner gjorde brug af englen til Halloween 2025, kan du klikke her.

Halloween-dør af Erica Marsland Huynh fra Unsplash

Foto: Erica Marsland fra Unsplash

Gratis inspirationsmateriale
For at give lidt inspiration til, hvad man kan gøre til Halloween, udgav Børn & Tro også sidste år et lille gratis materiale, der giver forskellige idéer til, hvordan man derhjemme eller i kirken kan pege på lyset hos Jesus i stedet for uhyggen. Du kan fortsat downloade materialet gratis fra vores hjemmeside – brug dette link. Der ligger også forskellige plakater og skilte til gratis download.

Gratis inspirationsmateriale til Halloween

Gratis inspirationsmateriale på Børn & Tros hjemmeside

8000 nye engle trykt
Igen i år har vi derfor valgt at udgive en ny engel, der ligesom sidste år er trykt på tykt karton med en beskyttende plastikfilm over forsiden. Englen er cirka 13×14 cm. På englen er der en lille bøn:

“Gud, du kender mig. Du ser mig altid – både om dagen og om natten. Må dit lys skinne for mig, og må dine engle passe på mig.”

På bagsiden er der trykt et bibelvers fra Johannes 8,12: “Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Der er hul øverst i englen, så man selv kan sætte snor i englen og gøre den nem for børn at hænge op på deres værelser.
Vores håb er, at mange vil bruge disse engle igen i år til uddeling i forbindelse med Halloween eller i andre anledninger.

Engel 2026

Den lille engel kan bestilles i vores webshop her

Pris på engle
Da vi har trykt så mange engle, har vi fået en rigtig god pris. Det betyder, at vi kan sælge dem til følgende priser:

10 engle inklusiv forsendelse til pakkeshop: 100 kr. (10 kr. pr. stk.)
25 engle inklusiv forsendelse til pakkeshop: 150 kr. (6 kr. pr. stk.)
50 engle inklusiv forsendelse til pakkeshop: 250 kr. (5 kr. pr. stk.)

(Man kan naturligvis tilkøbe hjemmelevering, hvis man ønsker det.)

Du bestiller englene her: Engle i webshop.

Ekstra billigt på B-M-K eller ved afhentning på vores kontor
Hvis man deltager på konferencen B-M-K i Kolding første weekend i oktober, kan man få englene til 3. kr. pr. stk.

Du kan også selv afhente engle på vores kontor i København til 3. kr. pr. stk. Det kan du gøre her: Engle til afhentning på Børn & Tros kontor.

Vi har også fortsat et mindre antal af englene fra 2025 til salg. Dem finder du også i vores webshop her.

Engel 2025 og 2026

Vi håber, at vores mange engle vil nå vidt omkring også denne Halloween.

Mange varme hilsner

Børn & Tro

Nyhedsikon

Om Børn & Tro

Vores mål er at hjælpe børnemedarbejdere med inspiration og undervisnings­­materialer, så de kan møde lokale børn og familier med tro og nærvær.

Børn på lejr
Ugle illustration

Modtag nyheder

Børn & Tro udsender løbende nyhedsmails, som du kan tilmelde dig her. Vi udsender to forskellige slags mails:

Nyt fra Børn & Tro: Her fortæller vi et par gange om måneden om forskellige oplevelser i Børn & Tro og informerer desuden om kommende arrangementer. Vi giver også tips og inspiration til børnemedarbejdere.

Bedemails: Disse korte mails udsendes cirka hver anden uge med inspiration til at bede for Danmarks børn og desuden også for Børn & Tros arbejde.




Du kan altid framelde dig nyhedsbreve fra Børn & Tro i bunden af hver nyhedsmail.

Vi opbevarer dine oplysninger på forsvarlig vis. Se vores privatlivspolitik.